81 elever på Allerød Gymnasium havde tilmeldt sig Super Bowl-eventet natten til mandag. Foto: Allerød Gymnasium

81 elever på Allerød Gymnasium havde tilmeldt sig Super Bowl-eventet natten til mandag. Foto: Allerød Gymnasium

Super Bowl event på Allerød Gymnasium

Flere elever gik direkte fra NFL til undervisning

Natten til mandag blev der set Super Bowl på Allerød Gymnasium (AG), hvor New England Patriots kæmpede mod Los Angeles Rams. Super Bowl er ikke bare finalen i NFL, men også verdens største enkeltstående sportsbegivenhed.

81 elever havde tilmeldt sig eventet arrangeret af elevudvalget 'AGLounge', som startede med lidt optakt i AG's sportshal med forskellige konkurrencer, hvor der skulle kastes og sparkes med den ovale football.

Mens optakten til selve Super Bowl-kampen rullede over skærmen var der pizzahygge og forskellige konkurrencer, planlagt af elever med stærk interesse for den amerikanske sportsgren. En af præmierne var en NFL-gameball.

Ved kick off kl. 00.30 var alle klar i soveposer, på luftmadrasser og i sofaer, hentet rundt omkring på skolen.

Den store mængde kaffe og sodavand fik flere elever til at fortsætte fælleshyggen indtil morgenmaden blev serveret kl. 7.30 i skolens kantine. Trods kun meget lidt søvn var alle elever klar, da det ringede ind til mandagens første lektion kl. 8.00.

"Tillykke til Patriots og til eleverne i 'AGLounge'-udvalget for et fantastisk vellykket arrangement," siger fransklærer Charlotte Villefrance, som havde nattevagten med eleverne.

Publiceret 05 February 2019 13:00