Der har været øvet på 'Ronja Røverdatter' i flere uger, og opsætningen var spændende. Foto: Michael Braunstein

Der har været øvet på 'Ronja Røverdatter' i flere uger, og opsætningen var spændende. Foto: Michael Braunstein

Ronja Røverdatter indtog musikskolen

Flot udgave af Kratbjergskolen Ravnsholts årlige musikforestilling

Af
Michael Braunstein

forestilling "Det er sjovt og spændende at være med - og så er det udfordrende. Man kan godt blive helt træt at skulle huske så meget. Vi har ikke prøvet det her før, men vi vil rigtigt gerne stå på scenen igen."

Sådan lød det fra Filippa, Nanna og Freja - alle 11 år gamle og fra 5. årgang på Kratbjergskolen Ravnsholt - da de 7. februar var få minutter fra at skulle på scenen på Allerød Musikskole.

Her skulle de medvirke i 'Ronja Røverdatter', der er navnet på årets musikforestilling opført af 5. årgang og specialelever fra B1 på skolen. Traditionen med en årlig forestilling er nu over 10 år gammel.

Stykket er netop gået i gang, og der er samling blandt røverne. Foto: Michael Braunstein

Stykket er netop gået i gang, og der er samling blandt røverne. Foto: Michael Braunstein

'Ronja Røverdatter' blev opført flere gange 6. februar og skulle også gentages 7. februar, for resten af skolerne og forældrene var inviteret som publikum.

"Vi har øvet i to-tre uger på forestillingen, og der har også været auditions til de store roller. Premieren var nervøs med mange fejl, men allerede anden gang gik det langt bedre, og nu kører det rigtigt godt," sagde Filippa, Nanna og Freja.

Og godt gik det unægteligt, da forestillingen gik i gang og replikker og musik gik velsmurt hånd i hånd i den spændende og kreative opsætning.

Louise var en af to elever, der havde rollen som Ronja. Foto: Michael Braunstein

Louise var en af to elever, der havde rollen som Ronja. Foto: Michael Braunstein

Publiceret 08 February 2019 05:30