Henning Tjørnehøj fortæller om Grundtvig på biblioteket. Pressefoto

Henning Tjørnehøj fortæller om Grundtvig på biblioteket. Pressefoto

Foredrag: Grundtvig med kritiske briller

Allerød Bibliotek inviterer til foredrag med Henning Tjørnehøj onsdag den 27. februar mellem klokken 19 og 21.

I foredraget ser Henning Tjørnehøj kritisk på Grundtvig.

"Grundtvig skal mindes for sit enestående sangværk - bragt ud til folket af blandt andre komponisterne Ths. Laub og Carl Nielsen - sit opgør med ‘den sorte skole’, sin kamp for åndsfriheden, for kvindefrigørelsen og sine højskoletanker, som dog altså på hans tid og i mange år derefter alene var et tilbud til gårdejerstandens sønner og døtre. Grundtvig var stor som skjald, men folkelig og demokratisk - det var han ikke. Og det var alene åndsfriheden, der optog ham, ikke den sociale frihed," skriver biblioteket om foredraget i en pressemeddelelse.

Henning Tjørnehøj var i sine yngre dage formand for den grundtvigske forening ’Studenterkredsen’ ved Kbh.s og Aarhus Universitet. Han vil fortælle om Grundtvig, det 1800-tal som han levede i og om grundtvigianismen.

Billetter til 15 kroner per styk købes via bibliotekets hjemmeside eller på biblioteket.

mw

Publiceret 19 February 2019 10:40