30 elever fra 1.R på Allerød Gymnasium har netop været på et fem dages udvekslingsbesøg i Keerbergen i Belgien. Pressefoto

30 elever fra 1.R på Allerød Gymnasium har netop været på et fem dages udvekslingsbesøg i Keerbergen i Belgien. Pressefoto

Allerød-elever på belgisk udveksling

30 elever fra Allerød Gymnasium har besøgt Keerbergen

udveksling 30 elever fra 1.R på Allerød Gymnasium (AG) har netop været på et fem dages udvekslingsbesøg i Keerbergen i Belgien. Byen ligger 30 km. fra Bruxelles og 919 km. fra Allerød.

AG's elever havde nogle spændende, lærerige og personligt udfordrende dage. Selvom Belgien geografisk set er tæt på Danmark, oplevede eleverne store forskelle i ungdomskulturen, familiens rolle og ikke mindst skolesystemet - oplevelser som er med i bagagen for resten af livet, fortæller gymnasiet.

Elever og lærere var under besøget privat indkvarteret og deltog i det program, som skolen i Keerbergen havde sammensat. Det omfattede blandt andet, at eleverne skulle dissekere hjerter og øjne, hvilket passede godt ind med et besøg i et nyåbnet Health House, som er et bud på, hvordan fremtidens sundhedssystem kommer til at se ud.

Programmet bød bl.a. også på en hel dag i EU-bydelen i Bruxelles, hvor de belgiske og danske elever besøgte Europa-Parlamentet samt Parlamentarium, som er en interaktiv og teknologisk formidling af EU-systemet og politikken.

Endelig besøgte de Flandern Fields, hvor nogle af de største slag under 1. verdenskrig fandt sted. Området er præget af soldaterkirkegårde med mange forskellige nationaliteter, og specielt forskellen på de allieredes kirkegårde og de tyske kirkegårde gjorde indtryk på eleverne.

"Efter en spændende uge i det belgiske forår vendte eleverne hjem mod Allerød og måltider uden pomfritter," siger samfundsfagslærer Rasmus Thomsen.

mik.

Publiceret 06 March 2019 07:10