Støjdæmpningen er vigtig, fremhæver Allerøds borgmester, Karsten Längerich, i forbindelse med aftalen om at opgradere Hillerødmotorvejens forlængelse til motorvej. Foto: Michael Braunstein

Støjdæmpningen er vigtig, fremhæver Allerøds borgmester, Karsten Längerich, i forbindelse med aftalen om at opgradere Hillerødmotorvejens forlængelse til motorvej. Foto: Michael Braunstein

Borgmester: "Ja tak til motorvej - men husk støjgenerne"

Allerøds borgmester Karsten Längerich er tilfreds med aftalen om Hillerødmotorvejen, men forventer samtidig, at støjdæmpning er med i projektet

Af
Michael Braunstein

motorvej Allerøds borgmester, Karsten Längerich, er tilfreds med den opgradering af Hillerødmotorvejens forlængelse til motorvej i 2023, der er aftalt mellem Venstre, Liberal Alliance, Konservative og Dansk Folkeparti på Christiansborg.

"Jeg er meget tilfreds med, at kommunens ønske er blevet hørt. Der er store udfordringer med trafikken på strækningen, og derfor er det helt nødvendigt, at der nu sker noget," siger Karsten Längerich, der dog pointerer:

"Når det er sagt, så forventer jeg, at de positive tiltag i forhold til støjdæmpning fra VVM-redegørelsen er fuldt inkluderet i projektet. Der er mange naboer, der bor tæt på strækningen, og derfor er støjdæmpningen også afgørende."

"Forlængelsen af motorvejen er rigtig god for trafiksikkerheden, og det er meget glædeligt, for vi oplever i øjeblikket mange alvorlige ulykker," siger borgmesteren.

Aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti omfatter den 13 km. lange vejstrækning mellem Allerød og Hillerød. Der er afsat 855 mio. kr. til projektet, som ifølge igangsættes i 2023.

Publiceret 13 March 2019 13:41