Lynge Kirke. Foto: www.lyug.dk

Lynge Kirke. Foto: www.lyug.dk

Flertal for at nedlægge graverbolig

Boligen skal anvendes til kontor, mødelokaler og lignende

Af
Michael Braunstein

bolig Et flertal i Allerød Byråd har besluttet at sige ja til, at graverboligen på adressen Ved Gadekæret 2 A i Lynge kan nedlægges, da der ikke er aktuelt behov for at anvise boligsøgende til boligen, som det hedder i dagsordenen.

For stemte Venstre, Konservative, Blovstrødlisten, Radikale og Vores Allerød, mens Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten stemte imod.

Lynge-Uggeløse Sognes menighedsråd har søgt om nedlæggelse af den ubenyttede graverbolig for fremover at anvende den til kontor, mødelokale og lignende faciliteter for præst og menighedsråd.

Både Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten ønskede at bevare ejendommen til boligformål, mens det fra flertallets side blev anført, at "vi bør lytte til menighedsrådets forslag", og at "ejendommen bliver jo ikke revet ned."

Publiceret 04 April 2019 08:30