Fra venstre Signe Schløer, Jørgen Ekstrøm Jakobsen, Anne Marie Langhans, Ole Holm Møller og Flemming Langhans. Pressefoto

Fra venstre Signe Schløer, Jørgen Ekstrøm Jakobsen, Anne Marie Langhans, Ole Holm Møller og Flemming Langhans. Pressefoto

SF Allerød: "Vi er klar til valg"

Generalforsamling i valgets tegn

sf På en velbesøgt generalforsamling i SF Allerød viste medlemmerne, at de er klar til valgkamp. Det konstaterer partiet i en pressemeddelelse.

Dorte Nørbo, som er Rudersdalkredsens folketingskandidat, fortalte på generalforsamlingen om sine mærkesager, der blandt andet handler om kultur, miljø og trafik.

Troels Stru Schmidt - en af de mange unge SF-kandidater, der stiller op til EP-valget - berettede om, hvad han vil arbejde for, hvis han bliver valgt. Han har boet flere forskellige steder i verden, og han lægger vægt på internationalt samarbejde og Europas vigtige position i verden.

Jørgen Ekstrøm Jakobsen blev valgt til formandsposten på generalforsamlingen. Efterfølgende har bestyrelsen konstitueret sig med Anne Marie Langhans som næstformand, Signe Schløer som sekretær, Flemming Langhans som kasserer og Ole Holm Møller som menigt medlem.

mik.

Publiceret 12 April 2019 14:12