Per-Oluf Johansson - med spånkurve - på en udgave af 'Æblets Dag' i Lillerød.

Per-Oluf Johansson - med spånkurve - på en udgave af 'Æblets Dag' i Lillerød.

Per-Olof Johansson holder foredrag i Malmø

Det handler om svenske udvandrere til Danmark - og om spånkurve

Der er i Sverige stor interesse for udvandringen til Amerika, mens udvandringen til Danmark ikke er så kendt.

Fra et personligt perspektiv beretter 'danskeren' Per-Olof Johansson 6. maj på Malmø Stadsbibliotek om disse udvandrere.

Han fortæller dels om de tusindvis af svenskere, der udvandrede til Danmark fra midten af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet - og dels om en lille koloni af fremstillere af spånkurve i Lillerød, hvor Per-Olof Johansson selv bor, og hvor hans barnebarn nu er femte generation af udvandrede svenskere.

Den sidste del af historien begynder i 1890, og den har Per-Olof Johansson beskrevet i bogen 'En tid med spånkurve', der udkom i 2009.

Beretningen i Malmø indledes kl. 18.00 6. maj. Der er fri entré, og alle interesserede er velkomne, oplyser arrangørerne fra Dansk-Svensk Forfatterselskab.

mik.

Publiceret 20 April 2019 08:00