En stor sten blev - formentlig natten til 16. april - kastet mod et tårnvindue på Lynge Kirke. Foto: Lynge Kirke

En stor sten blev - formentlig natten til 16. april - kastet mod et tårnvindue på Lynge Kirke. Foto: Lynge Kirke

Hærværk mod Lynge Kirke: Stenkast knuste rude

"Vi har aldrig haft hærværk, mens jeg har virket som sognepræst i Lynge-Uggeløse, så det var med blandede følelser jeg gik ind i påskeugen," siger sognepræst Martin Corfix

Af
Michael Braunstein

hærværk Lynge Kirke blev kort før påske ramt af hærværk: En stor sten blev kastet på et blyindfattet tårnvindue og knuste glasset.

Hærværket, der er meldt til politiet, skete formentlig mandag nat, oplyser sognepræst Martin Corfix, der blev bekendt med hændelsen tirsdag 16. april.

"Det var kedeligt at erfare, at vi har haft hærværk på Lynge Kirke. Vi har aldrig haft hærværk, mens jeg har virket som sognepræst i Lynge-Uggeløse, så det var med blandede følelser jeg gik ind i den stille påskeuge, der jo normalt er en glædelig tid med påskedags opstandelseshåb," siger Martin Corfix og tilføjer:

"Overalt i Vesteuropa har man oplevet en meget stor stigning i hærværk mod kirker, men jeg håber ikke, at vi nu herude kommer med i denne kedelige statistik."

Lynge Kirke blev kort før påske ramt af hærværk: En stor sten blev kastet på et blyindfattet tårnvindue og knuste glasset. Foto: Lynge Kirke

Lynge Kirke blev kort før påske ramt af hærværk: En stor sten blev kastet på et blyindfattet tårnvindue og knuste glasset. Foto: Lynge Kirke

Publiceret 23 April 2019 11:06