Medlem af bestyrelsen i Lillerød Brugsforening, Allan Risager, overrakte Kvickly Prisen 2019 til Mungo Park, repræsenteret ved forretningsfører Jakob Holm. Foto: Michael Braunstein

Medlem af bestyrelsen i Lillerød Brugsforening, Allan Risager, overrakte Kvickly Prisen 2019 til Mungo Park, repræsenteret ved forretningsfører Jakob Holm. Foto: Michael Braunstein

Mungo Park fik Kvickly Prisen 2019

"Det betyder utroligt meget for os," sagde forretningsfører Jakob Holm

Af
Michael Braunstein

pris Mungo Park fik Kvickly Prisen 2019, da Lillerød Brugsforening havde generalforsamling 24. april.

Det var Allan Risager, bestyrelsesmedlem i Lillerød Brugsforening, der overrakte prisen og de medfølgende 10.000 kr. Allan Risager startede med at nævne, at årets prismodtager havde noget at gøre med unge, der engang flyttede ind i en tidligere boligforretning i bymidten - og allerede her regnede det meste af forsamlingen ud, at det handlede om Mungo Park.

"Mange, mange talenter har været i huset, der har budt på mange, mange oplevelser gennem tiden. Nu starter en spændende ny periode med den nye direktør Anna Malzer, og det glæder vi os til," sagde Allan Risager.

Forretningsfører Jakob Holm modtog prisen på vegne af Mungo Park.

"Tusind tak for prisen og skulderklappet - det betyder utroligt meget for os," sagde Jacob Holm og lovede, at Anna Malzer ville give Mungo Park nyt, spændende teaterliv.

Jacob Holm tilføjede, at det lige nu faktisk er 40 år siden, at Dr. Dante blev dannet.

Publiceret 25 April 2019 13:15