'Hvordan sætter vi familier fri til at leve det liv, de finder mest meningsfuldt? Og skal samfundet blande sig i familiens valg?,' spørger Julie Herdal Molbech, Alternativet, der har taget initiativ til en valgdebat på Allerød Bibliotek.

'Hvordan sætter vi familier fri til at leve det liv, de finder mest meningsfuldt? Og skal samfundet blande sig i familiens valg?,' spørger Julie Herdal Molbech, Alternativet, der har taget initiativ til en valgdebat på Allerød Bibliotek.

Valgdebat: 'Sæt familien fri'

Debatten finder sted på Allerød Bibliotek på initiativ af Julie Herdal Molbech, folketingskandidat for Alternativet

Af
Michael Braunstein

valg Overskriften er 'Sæt familien fri', når folketingskandidat for Alternativet, Julie Herdal Molbech, arrangerer valgdebat 22. maj kl. 19.00 på Allerød Bibliotek.

'Familien er en uomgængelig institution i vores moderne samfund. Uanset om man er ex-hippie, karrieremenneske, regnbue, feminist - eller bare ganske almindelig. Vi bor sammen med familien, deler økonomi med den og vigtigst af alt: Vi er fælles om børnene med vores familie. Men hvordan sætter vi familier fri til at leve det liv, de finder mest meningsfuldt? Og skal samfundet blande sig i familiens valg?,' spørger Julie Herdal Molbech.

Programmet for valgdebatten indledes med et oplæg fra Cassandra James Markussen, der har skrevet speciale om emnet - og blandt andet anfører:

'Opfattelsen af, at småbørn har bedst af at komme i institution, er tidstypisk og handler mere om helt andre ting, som samfundet prioriterer, end det handler om børnenes ve og vel. For 50-70 år siden havde man den modsatte opfattelse - nemlig at børn havde bedst af at blive passet af en nær voksen, f.eks. forældre - og psykologisk viden understøtter faktisk primært den 'gammeldags' opfattelse.'

Derefter er der oplæg og dialog med folketingskandidater, foruden Julie Herdal Molbech selv deltager Lars Arne Christensen, K, Thomas Bak, V, Miki Dam Larsen, A, og Dorte Nørbo, F.

Publiceret 13 May 2019 14:30