Gruppen 'Where Seas Collide' optræder i pausen. Foto fra whereseascollide.com

Gruppen 'Where Seas Collide' optræder i pausen. Foto fra whereseascollide.com

Tværpolitisk vælgermøde: Syv kvindelige EP-kandidater på Mungo Park

De store europæiske spørgsmål til debat 18. maj

Syv kvindelige kandidater til Europaparlamentet fra forskellige politiske partier skal lørdag 18. maj fra kl. 10-12 på Mungo Park diskutere de store europæiske spørgsmål.

Paneldeltagerne er Charlotte Munch, Venstre, Eva Enoksen, Enhedslisten, Karen Melchior, De radikale, Susan Kjeldgaard, Alternativet, Margrethe Auken, SF, Mette Poulsen, Socialdemokratiet, og Pernille Weiss, Konservative.

Nogle af spørgsmålene lyder på forhånd: Hvad betyder det, at ultrahøjrepartier slår sig sammen i parlamentet? Hvordan bliver klimaspørgsmålet overhovedet det vigtigste emne?

Moderator på mødet er den nytiltrådte teaterdiretør på Mungo Park, Anna Malzer.

Mødet indledes med kaffe og nybagte boller, og Hanne Kiær synger det gamle Lulu Ziegler-hit 'Den sidste turist i Europa'. I pausen optræder gruppen 'Where Seas Collide'.

Arrangør er Feminine Roser i samarbejde med Mungo Park, og alle er velkomne.

mik.

Publiceret 14 May 2019 12:55