Sankt Hans-aften kører Blovstrødbanen stort set i pendulfart til og fra bålpladsen. Pressefoto

Sankt Hans-aften kører Blovstrødbanen stort set i pendulfart til og fra bålpladsen. Pressefoto

Sankt Hans med Blovstrødbanen: Borgmesteren holder båltalen

Overskuddet fra det traditionsrige arrangement går til Blovstrødbanens vedligeholdelse og udvikling

Af
Michael Braunstein

sankt hans Blovstrødbanen holder sit traditionsrige Sankt Hans-arrangement 23. juni på Blovstrød Teglværksvej. Det sker fra kl. 18.30-22.00, og båltalen kl. 20.00 holdes i år af borgmester Karsten Längerich.

Efter talen vil der være fællessang med 'Midsommervisen'.

Fra kl. 18.30 kører Blovstrødbanen fra Blovstrødhallen til bålpladsen efter behov, det vil sige cirka hvert 15. minut. Sidste afgang inden båltalen kører fra Blovstrødhallen kl. 19.45. Efter båltalen køres retur til Blovstrødhallen indtil cirka kl. 22.00.

Enhedsprisen er 20 kr., og børn under fire år kan deltage gratis, oplyser Blovstrødbanen.

På bålpladsen sælges kaffe, the, øl, sodavand og kage, og for børnene er der arrangeret snobrødsbagning.

Overskuddet fra arrangementet går udelukkende til Blovstrødbanens vedligeholdelse og udvikling.

Publiceret 13 June 2019 05:30