Beviset på hæderen, vundet på Folkemødet. Foto fra Allerød Kommunes Facebook-side

Beviset på hæderen, vundet på Folkemødet. Foto fra Allerød Kommunes Facebook-side

Frikommuneforsøg kåret som mest innovative idé

Allerød og otte andre kommuner vandt titlen på Folkemødet

kåring Allerød Kommune og de otte andre kommuner i frikommunenetværket 'Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren' har fået papir på, at de har den mest innovative idé blandt frikommunerne.

Det står klart efter Folkemødet på Bornholm, hvor frikommunenetværket tilkæmpede sig førstepladsen foran tre andre forsøg.

Det oplyser Allerød Kommune på Facebook, hvor kommunen også fortæller, at dysten var arrangeret af VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) og COI (Center for Offentlig Innovation).

VIVE og COI udgjorde dommerpanelet, men det var i sidste ende publikum, der afgjorde slaget, skriver kommunen på Facebook.

mik.

Publiceret 22 June 2019 09:15