I de første to kvartaler af 2019 blev der anmeldt 79 indbrud i private hjem i Allerød, mens tallet for de første to kvartaler i 2018 lød på 105. Temafoto:

I de første to kvartaler af 2019 blev der anmeldt 79 indbrud i private hjem i Allerød, mens tallet for de første to kvartaler i 2018 lød på 105. Temafoto: Racle Fotodesign - stock.adobe.c

Fald i antallet af indbrud i Allerød

I første halvdel af 2019 blev der anmeldt 79 indbrud i Allerød Kommune - mod 105 i samme periode i 2018

Af
Michael Braunstein

indbrud Antallet af indbrud i beboelse i Allerød Kommune er faldet i første halvdel af 2019 sammenlignet med samme periode i 2018.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

I de første to kvartaler af 2019 blev der anmeldt 79 indbrud i private hjem i Allerød, mens tallet for de første to kvartaler i 2018 lød på 105.

De nye tal fra Danmarks Statistik viser også, at antallet af indbrud i boliger i Nordsjælland fortsat er faldende - i 2. kvartal af 2019 var faldet på 12 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Det glæder parterne bag indbrudssatsningen Bo trygt!, der arbejder for at øge trygheden og reducere antallet af indbrud i Danmark. Det er TrygFonden, Realdania, Bolius og Det Kriminalpræventive Råd, der står bag Bo trygt!

"Vi har sat massivt ind"

"Det er rigtig glædeligt, at det går i den rigtige retning med indbrudstallene. I Nordsjælland har vi sat massivt ind overfor indbrud. Vi har indgået et samarbejde med Bo trygt!, som betyder, at vi går til det præventive arbejde på en ny måde med oplysning i centrum, og vi har afholdt nogle meget velbesøgte borgermøder. Vi kan helt tydeligt mærke, at det har skærpet borgernes interesse for Nabohjælp og indbrudsforebyggelse, men der er stadig et uforløst potentiale i forhold til indbrudsforebyggelse i Nordsjælland, og det vil vi gerne gøre noget mere ved," siger Carsten Spliid, politiinspektør i Nordsjællands Politi, i en pressemeddelelse fra Bo trygt!.

Man kan læse mere om, hvordan man kan forebygge indbrud på: www.botrygt.dk

Publiceret 19 July 2019 08:15