Fra overrækkelsen af de 16.000 kroner til Børns Vilkår ses her fra venstre indehaver af Drive In Bio, Henrik Kehlet, ejer af Midtsjælland Biler & Leasing, Rene Simon, fra Børns Vilkår Sine Gadeberg og Rikke Andersen, sælger i bilfirmaet. Foto: Midtsjælland Biler & Leasing på Facebook

Drive In Bio-arrangement gav 16.000 kroner til Børns Vilkår

Initiativtagerne udtrykker glæde over resultatet

Af
Michael Braunstein

støtte Drive In Bio og Midtsjælland Biler & Leasing stod 31. juli bag et arrangement i bilbiografen, hvor man kunne få en tur som passager i en Ferrari eller Maserati - til fordel for Børns Vilkår.

Nu er den økonomiske side af sagen gjort op, og Drive In Bio og Midtsjælland Biler & Leasing har overrakt 16.000 kroner til Børns Vilkår.

'Vi er glade for at kunne være med til at gøre en forskel,' skriver bilfirmaet på Facebook, hvor firmaet slår fast, at Børns Vilkår 'virkelig gør en forskel for mange børn og unge i Danmark.'

Drive In Bio følger trop på Facebook: 'Vi er i Drive In Bio stolte af at have medvirket til, at så flot et beløb kunne overrækkes til et godt formål.'

Arrangementet 31. juli var en del af bilbiografens event 'Fast and Furious Summer Event', hvor der var Danmarkspremiere på 'Fast and Furious - Hobbs and Shaw'.

Publiceret 15 August 2019 15:00