Bogen 'Når børn flytter' rummer konkrete råd fra familievejleder Lola Jensen. Bogen er gratis og kan hentes hos home Allerød. Foto: Home

Bogen 'Når børn flytter' rummer konkrete råd fra familievejleder Lola Jensen. Bogen er gratis og kan hentes hos home Allerød. Foto: Home

Home Allerød forærer flyttebog til børnefamilier

Det er en stor forandring at flytte, og især for børn. Nu er der inspiration til en tryg flytning i ny bog fra home og Lola Jensen

900.000 danskere flytter hvert år, heraf er over 200.000 børn. Nu er der gratis, gode råd til lokale familier med børn – den nye bog 'Når børn flytter' med konkrete råd fra den kendte familievejleder Lola Jensen. Bogen er gratis for alle, og kan hentes hos home Allerød fra 23. august.

"Vi vil gerne hjælpe med til, at en flytning med børn bliver mere overskuelig. Derfor har vi samlet de bedste råd fra en af landets fremmeste eksperter, familievejleder Lola Jensen, som mange nok kender fra tv," siger daglig leder Birgitte Bøllehuus fra Home Allerød og fortsætter:

"Hun har et meget stort hjerte for børns trivsel og har valgt at dele ud af sine erfaringer i samarbejde med Home."

Behov for gode råd

Familier med børn er den største gruppe, der flytter. Som ejendomsmægler møder Home hver dag flyttende familier i alle mulige forskellige scenarier. Det er som regel store begivenheder, der skubber gang i en flytning, og der er mange følelser involveret undervejs og efter.

"En flytning er andet og mere end fremvisning, beslutning og underskrift. Flytning er følelser, og jeg vil gerne være med til at skabe noget tryghed omkring at flytte med børn," forklarer Lola Jensen, der har erfaring fra 35 års samarbejde med familier.

mik.

Publiceret 17 August 2019 16:30