På turen kan man blandt andet få dette syn over Gulbjergmose. Foto: Naturpark Mølleådalens Venner

På turen kan man blandt andet få dette syn over Gulbjergmose. Foto: Naturpark Mølleådalens Venner

Sensommertur til Sperrestrup og Slagslunde

Turen finder sted lørdag 24. august

Naturpark Mølleådalens Venner er arrangør af en tur 24. august til Sperrestrup og Slagslunde.

Deltagerne mødes klokken 13.00 ved Slagslunde Kirke, hvorfra den cirka syv kilometer lange tur starter.

'Man skal være rimeligt godt gående. Turen vil veksle mellem skov og åbent land. Den vil passere det skjulte landbosamfund i Sperrestrup Ådal. Fra Slagslunde Skov går vi tilbage ad den nyanlagte sti ved Præsteskovvej og ser udsigten over Gulbjerg Ådal mod Slagslunde. Alt i alt en spændende tur med mange oplevelser,' skriver arrangørerne i en pressemeddelelse.

Alle er velkomne, og det koster 10 kr. for voksne at deltage, mens børn kommer gratis med.

Flere oplysninger: www.npmv.dk

mik.

Publiceret 22 August 2019 07:15