I bedste nytårsstil sprang de små kunstnere ned fra deres nye bogbænke ved den officielle indvielse, hvor de fik en tale med på vejen af borgmester Karsten Längerich og formand for kultur- og idrætsudvalget Viggo Janum. Foto: Jan F. Stephan

I bedste nytårsstil sprang de små kunstnere ned fra deres nye bogbænke ved den officielle indvielse, hvor de fik en tale med på vejen af borgmester Karsten Längerich og formand for kultur- og idrætsudvalget Viggo Janum. Foto: Jan F. Stephan

Se billederne: Børns eventyrlige bogbænke gør bymidten mere farverig

Igen i år har børn i Allerøds daginstitutioner ladet fantasien sprudle og kreeret fantasifulde og farverige bogbænke. Fredag blev en del af dem indviet i bymidten

Af
Helene Holm Stolle

Øen for enden af M.D Madsensvej blev i fredags en del mere farverig end ellers. Her blev årets bogbænke, som børn i Allerøds daginstitutioner har lavet sammen med kunstneren Christina Hamre, nemlig indviet.

Det skete med taler af borgmester Karsten Längerich og formand for Kultur- og Idrætsudvalget Viggo Janum, og så var der selvfølgelig juice og boller til de spændte børn, der med det samme tog bogbænkene i brug.

Toget Futte var der også med et par bogstewardesser, der udover at beundre de nye bænke, også var klar til at anbefale god læsning til togturen. Fra i morgen mandag den 9. september og helt frem til torsdag kan pendlere hver morgen foran Allerød Station og BarKaffe netop møde bogstewardesserne. Det er - ligesom bogbænkeprojektet - en del af litteraturfestivalen Allerød Læser.

På tirsdag den 10. september bliver de sidste af bogbænkene indviet. Det sker i Lynge.

Publiceret 08 September 2019 07:20