Rundvisningerne anført af snedkermester og direktør Søren Holst Pedersen besøgte blandt andet PP Møblers trælager med træ af forskellige arter og forarbejdningsgrad. Privatfoto

Rundvisningerne anført af snedkermester og direktør Søren Holst Pedersen besøgte blandt andet PP Møblers trælager med træ af forskellige arter og forarbejdningsgrad. Privatfoto

Populære rundvisninger på PP Møbler

To rundvisninger i forbindelse med Allerød på X og Tværs blev overtegnet på kort tid

Af
Michael Braunstein

rundvisninger Det var i forbindelse med kulturugen Allerød på X og Tværs muligt at komme på rundvisning på møbelvirksomheden PP Møbler. Tilbuddet var så populært, at de to rundvisninger blev overtegnet kort tid efter, at årets program var kommet på gaden.

PP Møbler er et familieejet møbelsnedkeri, der blev grundlagt i 1953 af bødrene Ejner og Lars Peder Pedersen.

Snedkermester og direktør Søren Holst Pedersen, som stod for rundvisningerne, gav deltagerne en meget levende oplevelse møbelsnedkeriet, som har godt 50 ansatte og fremstiller 55 forskellige møbler, der eksporteres til det meste af verden, lyder det i en beretning, Allerød Nyt har modtaget fra Poul Møller Hansen.

PP Møbler fremstiller møbler designet af en række kendte danske møbelarkitekter, med hovedvægt på Hans J. Wegner.

'Virksomheden er drevet af kærlighed til træ som råstof og en tro på, at teknik, opfindsomhed og godt håndværk i forening kan give møbler af høj kvalitet. Det træ, der anvendes til fremstilling, udvælges med stor omhu, og der anvendes kun træ fra bæredygtig produktion,' beretter Poul Møller Hansen.

Publiceret 11 September 2019 13:12