Elna Christiansen støber med den metode, der hedder cire perdue - tabt voks. Lermodellen kommes i en gipsform, som varmes op - her smelter voksen og bronze erstatter den - deraf navnet. På billedet ses to af de pattegrise, som kan opleves i Allerød Kunstforening. Pressefoto
Elna Christiansen støber med den metode, der hedder cire perdue - tabt voks. Lermodellen kommes i en gipsform, som varmes op - her smelter voksen og bronze erstatter den - deraf navnet. På billedet ses to af de pattegrise, som kan opleves i Allerød Kunstforening. Pressefoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Oplev eksotiske dyr og vild natur i Allerød Kunstforening

Fra 19. januar kan du opleve kunstnerne Elna Christiansen og Steen Malberg værker

Af Kristina Pihl

Få tankerne væk fra kold dansk vinter med et besøg I Allerød Kunstforening. Fra 19. januar og frem til 4. februar udstiller kunstnerne Elna Christiansen og Steen Malberg deres værker, og her kan du opleve alt fra eksotiske dyr til krogede træer. Udstillingen har fernisering fredag 19. januar kl. 19- 20.30, hvor borgmester Karsten Längerich vil åbne udstillingen.

De to kunstnere. der er medlem af kunstnergruppen “Dyreliv”, henter stor inspiration fra naturen og dyreverden.

Elna Christiansen har mange års erfaring med skulpturering af dyr. Som barn brugte hun dekorationsleret – ikke til juledekorationer – men til skulpturer. Hun modellerer sine dyr direkte fra levende modeller rundt omkring i Europas Zoologiske Haver. Hun har blandt andet modelleret i København Zoo, Tallinn Zoo, Aalborg Zoo, Givskud Zoo og Cirkus Dannebrog. Hun laver modelleringen direkte på stedet foran dyrene. Den direkte modellering med leret på cavaletten har til formål at indfange dyrenes bevægelse, så de meget naturalistiske former afspejler de enkelte dyrs egenart.

”Alle mine dyr modelleres direkte efter levende model. Det kræver stort nærvær og brug af alle sanser,” fortæller Elna Christiansen.

Læs også: Jens Brammer og Michael Behrend Hansen på Kirkehavegård

Steen Malberg henter ligesom Elna Christiansen inspiration fra naturen. Et af yndlingsstederne for Steen Malbergs naturstudier er Dyrehavens gamle, krogede træer. Motiverne findes i det åbne landskab, dyrene på markerne og i zoologiske haver.

“At tegne og male i naturen foran – eller midt i motivet, er noget af det største man kan fortage sig”, mener Steen Malberg og forsætter: ”Det er til at blive afhængig af, og et fantastisk påskud til at være i naturen og sanse omgivelserne”.

Ved ferniseringen bliver der musikalsk underholdning med kvartetten Agranef, som spiller klezmer- og svensk folkemusik på klaver, bas, violin og harmonika. Musikerne er Anja Miehe-Renard, Ulla Havnø, Birgitta Holst Olsson og Rene Axelson.

Udstillingen er åben torsdage og fredage kl. 15-17 samt lørdage og søndage fra kl. 14-17.

Steen Malberg arbejder i akvarel, akryl og med collage, og har en omfattende udstillingsvirksomhed bag sig. Her ses et af hans værker. Pressefoto
Steen Malberg arbejder i akvarel, akryl og med collage, og har en omfattende udstillingsvirksomhed bag sig. Her ses et af hans værker. Pressefoto

Publiceret: 04. Januar 2018 09:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Allerød Nyt

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt