Temafoto.
Temafoto.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Overså sin vigepligt: Sammenstød ved motorvejsafkørsel

Kvinde måtte køres til Rigshospitalet efter voldsomt trafikuheld mandag

Der skete både store materielle skader og personskade ved et voldsomt trafikuheld på Kollerødvej ved afkørslerne til Hillerødmotorvejen mandag omkring klokken 17.34, oplyser Nordsjællands Politi.

Uheldet skete, da en 42-årig kvinde fra Fredensborg kørte fra afkørslen fra motorvejen og ud i krydset med Kollerødvej. Men hun overholdt ifølge politiet ikke sin vigepligt og kørte sammen med en varebil, som en 37-årig mand fra Lynge kørte i ad Kollerødvej mod vest.

Kvinden blev efterfølgende kørt til Rigshospitalets traumeafdelingen, beretter politiets døgnrapport. Hendes nuværende tilstand var ikke politiet bekendt på pressemødet tirsdag formiddag. Her kendte man heller ikke til den mandlige bilists tilstand.

Publiceret: 29. August 2017 15:04

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere