Red Barnet samler ind til de dårligst stillede børn i Danmark og resten af verden, men mangler indsamlere i Allerød. Foto: Red Barnet
Red Barnet samler ind til de dårligst stillede børn i Danmark og resten af verden, men mangler indsamlere i Allerød. Foto: Red Barnet
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Red Barnet har brug for indsamlere i Allerød

Indsamlerne skal bruges ved landsindsamlingen 3. september

Søndag 3. september samler Red Barnet ind ved den årlige landsindsamling til de dårligst stillede børn i Danmark og resten af verden. Men organisationen mangler indsamlere i Allerød.

“Alle børn har ret til en god og tryg opvækst, men desværre er der børn, både ude i verden og herhjemme, der ikke får opfyldt de behov. Derfor går pengene fra årets landsindsamling til alle de børn, der har brug for beskyttelse og hjælp til et bedre børneliv,” siger Jonas Keiding Lindholm, generalsekretær for Red Barnet.

Jo flere frivillige indsamlere, der går på gaden i Allerød Kommune, jo flere børn kan Red Barnet hjælpe både herhjemme og ude i verden.

“Vi samler ind til udsatte og sårbare børn. Det er her, vi viser børnene, at de ikke er alene, og at vi kan redde og beskytte dem og give dem håb. Hvis du giver børnene tre timer af din tid, så er du med til at redde børneliv, for hver time tæller, når vi samler ind,” siger Jonas Keiding Lindholm.

For første gang kan man som indsamler selv vælge sin rute direkte på Red Barnets hjemmeside. Herefter sender Red Barnet en indsamlingsbøtte hjem til indsamlerne på deres adresse, og så er er der kun tilbage at tage familie eller venner under armen og gå ud og ringe på dørene 3. september.

Publiceret: 10. August 2017 15:15

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere