Arkivfoto.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Red Barnet løber byen rundt

Familie Red Barnet Allerød er lørdag 3. juni vært for et familieløb, der har start og mål ved Vestre Hus Børnenaturcenter, Mørkebakkevej 1. Løbet starter kl. 10.30 og tilmelding og betaling sker ved målstregen på selve dagen.

Der er tre forskellige ruter i skoven på 1,7 km, 4 km og 7 km, så både børn og voksne kan være med. Det koster 30 kr. for voksne og 10 kr. for børn mellem 2 og 12 år at deltage. Inden startskuddet lyder kl. 10.30, er der fælles opvarmning. Ruter og opvarmning planlægges og afvikles i samarbejde med Blovstrød Løverne.

Har du lyst til at donere en bradepandekage til løberne, så ring eller sms til 2498 3911. Efter løbet hygges med blandt andet vand, frugt og kage.

Alle indsamlede penge går ubeskåret til Red Barnet Allerøds aktiviteter, der hjælper udsatte børn i kommunen til at deltage i sociale arrangementer på lige fod med deres jævnaldrende.

Publiceret: 19. Maj 2017 08:30
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere