Se billederne:

Stor fest for afgående direktør

Martin Lyngbo overdrog lørdag nøglerne til Mungo park til Lasse Bo Handberg

Af
Mads Hussing

Ved et stort arrangement på Mungo Park i lørdags fik Lasse Bo Handberg overdraget nøglerne til Mungo Park af nu tidligere direktør Martin Lyngbo.

Det skulle have været et udendørs arrangement, men så kom regnen. Alt blev taget ind, og arrangementet blev afholdt i teaterets foyer. Alle kunne lige med nød og næppe være der.

Der var taler fra borgmesteren, formanden for Kultur- og Idrætsudvalget, samt både den afgående og den snart tiltrådte direktør for Mungo Park. Da solen endelig kom, kunne børnene muntre sig i den store hoppeborg, der var sat op udenfor.

Underholdningen var i top inden for, da flere af teaterets tidligere og nuværende skuespillere spillede og sang fra de mange teaterstykker, der har været sat op under Martin Lyngbos ledelse.

Det hele blev stykket sammen af konferencier Nikolaj Cederholm.

Christine Albeck Børge og Anders Budde Christensen.

Christine Albeck Børge og Anders Budde Christensen.

Publiceret 27 June 2017 12:17

Allerød Nyt nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Allerød Nyt
SENESTE TV