Drengene er fra venstre imod højre Christian, Kristian, Magnus , Carl, Jonas, Anton, William, Silas, Adam, Julius, Julius og William.
Drengene er fra venstre imod højre Christian, Kristian, Magnus , Carl, Jonas, Anton, William, Silas, Adam, Julius, Julius og William.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Rekord sejr på 124-3 til Alba-drenge

Forrige weekend var Alba's U12 drenge på besøg i SISU for at se, om de kunne fortsætte deres status som ubesejret i U12 Mesterrækken.

Holdets trænere - Tayeb Braikia, Karsten Pirchert og Christian Prophet-Rannow - arbejder til dagligt med at gøre spillerne klar til sæsonens forskellige delmål, heriblandt et forsvar af sidste års Lundaspelen mesterskab i januar måned. Det hårde arbejde i Engholmhallen har allerede tidligere i år givet gode resultater, idet drengene sikrede sig, for tredje år i træk, Fomsgaard mesterskabet i U11 - og var tillige kun 1 point fra at vinde Fomsgaard mesterskabet for årgangen over også.

Men denne aften, mod SISU, gjaldt det et af de andre mål, nemlig er at slutte i toppen af U12 mesterrækken i indeværende sæson.

12 ALBA drenge var klar til start i Gentofte, hvoraf hele 9 af drengene kun er 10 år. Gennem skarpt og intenst forsvarspil, og direkte angrebsspil, kom ALBA hurtigt foran og kunne derfor gå til pause foran 49-0. Anden halveg blev ikke anderledes, drengene var her, der og alle vegne, og dominerede kampen i alle spillets faceter. Samtlige drenge fik rigeligt med spilletid, tog rebounds og lavede flotte scoringer. Da slutfløjten lød kunne drengene være ganske tilfredse med, at have fået deres største sejr nogensinde, nemlig på 124-3, lyder beretningen fra Alba.

Den efterfølgende weekend skulle drengene endnu engang i kamp, denne gang på hjemmebane imod Hvidovre Basket. Her viste drengene igen top basket, og kunne hente deres femte sejr i årets Mesterrække med en sejr på 64-24 over et hårdt kæmpende Hvidovre hold.

Drengene kan nu se frem til yderligere to U12 Mesterrække kampe mod hhv. Hørsholm og BK Amager, før de i begyndelsen af januar kan drage imod Lund i Sverige for at forsøge at genvinde deres uofficielle nordisk mesterskab i U11, og samtidig forsøge at gøre en god figur i U12 rækken også.

Publiceret: 20. November 2017 14:36

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Allerød Nyt