Sådan kommer Mungo Parks teatersal til at se ud. Illustration: Primus Arkitekter
Sådan kommer Mungo Parks teatersal til at se ud. Illustration: Primus Arkitekter
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Sådan kommer Mungo Parks teatersal til at se ud

Et enigt Allerød Byråd har godkendt projektet

Et enigt Allerød Byråd frigav 31. august 21,5 mio. kr. til ny teatersal på Mungo Park, ligesom byrådet godkendte projektet for teatersalen. Hele byråds-bordet rundt var der opbakning og meget positive tilkendegivelser til projektet, som alle glædede sig til at se realiseret - som et vigtigt næste skridt i udviklingen af Kulturtorvet.

Nu offentliggør Allerød Kommune skitser, der viser, hvordan teatersalen kommer til at fremstå i bymidten.

Læs også: 21,5 mio. kr. på vej til ny teatersal på Mungo Park

“Vi glæder os umådeligt meget og er super spændte, da teatersalen jo er vores instrument. Desuden kan vi ikke vente på endelig at kunne udbedre det efterhånden mangeårige, overhængende behov for en prøvesal, som ikke blot vil højne den kunstneriske kvalitet, men også styrke Mungo Parks tilstedeværelse lokalt i Allerød. Og i sidste ende tiltrække endnu flere mennesker til byen,” siger direktør for Mungo Park, Lasse Bo Handberg.

Gennem den første overordnede projektering har der været en tæt dialog mellem Allerød Kommune og Mungo Park, hvor de mange tekniske og specialiserede krav til indretningen af en teatersal er blevet afklaret, så arbejdsgangene i det samlede teater efterfølgende er optimeret mest muligt. Efter tidsplanen skal teatersalen stå færdig i ultimo sommeren 2018.

Mungo Parks teatersal set fra Amtsvej. Illustration: Primus Arkitekter
Mungo Parks teatersal set fra Amtsvej. Illustration: Primus Arkitekter

"En markant og karakterfuld bygning"

“Ønsket er, at bygningen, udover at opfylde de scenetekniske, publikumsmæssige og personalemæssige behov, også markerer og understøtter teatrets fortsatte rejse. Fra det ydmyge udgangspunkt i villaen, over glasfacaden, der giver indkig til den nye bygning, som vil i dialog med publikum,” siger formand for Kultur- og Idrætsudvalget, John Jensen.

'Projektet med at give teater Mungo Park forbedrede muligheder med den nye sal understøtter byrådets arbejde for at udvikle bymidten. Udgangspunktet for udtrykket af tilbygningen er den store udvikling af teater Mungo Park, der kan kaldes en lysende stjerne på den danske teaterhimmel. Den frække dreng i klassen er ved at etablere sig, men bestemt ikke ved at gro fast. Bygningsudtrykket tager således fat i fortællingen om teatret og dets elementer og virkemidler', skriver Allerød Kommune i en pressemeddelelse.

“Vi er jo stolte af vores kendte teater, og teaterbygningen bliver en markant og karakterfuld bygning i byen og byrummet. Facaden skal række ud mod byrummet og invitere til dialog med vores borgere. Man kan sidde i nicher på facaden, og man kan med den røde lampe se, hvornår der er forestillinger i salen. Tegningerne snyder dog lidt, fordi de også viser bygningens omgivelser. Så langt er vi ikke nået endnu. Det her projekt stopper ved teaterbygningen. Arbejdet med Kulturtorvet og pladsen foran teatret er i gang - og det kommer senere,” siger John Jensen.

Publiceret: 01. September 2017 14:02
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere