Karsten Längerich.
Karsten Längerich.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Sådan vil Venstre finde penge til børn og ældre

“Der skal tænkes nyt og visionært,” udtaler Karsten Längerich

'Alle der har fulgt med i debatten, har hørt, at de fleste partier vil bruge flere penge til skoler, børn og ældre. Det centrale spørgsmål er, hvor pengene skal komme fra. Her mangler der realistiske forslag fra partierne.'

Det konstaterer Venstres borgmesterkandidat, Karsten Längerich, i en pressemeddelelse.

Han slår fast, at han anerkender problemet, og han mener, at “der skal tænkes nyt og visionært, hvis vi skal kunne finde flere midler til kernevelfærden.”

“I de seneste 7 år har der i gennemsnit været et underforbrug på 27 mio. kr. per år, når vi ser på de budgetterede driftsudgifter. På nuværende tidspunkt af 2017, forventer forvaltningen et mindre driftsforbrug i år på 19 mio. kr. i forhold til budgettet. Venstre mener, at der er behov for en langt bedre økonomistyring, så budgettet i højere grad holdes. I mellemtiden foreslår Venstre, at eksempelvis halvdelen af de uforbrugte midler bruges til ekstraordinære tiltag inden for kernevelfærden. Der er tale om 'bonus-drift', dvs. driftsudgifter, som ikke er vedvarende. Det kunne f.eks. være ekstra hovedrengøring til de ældre, øget vikarpulje i daginstitutionerne eller nye bøger og læringsmaterialer til eleverne, så de ikke behøver at dele matematikbøger, som vi ser det i dag,” siger Karsten Längerich.

Undersøgelser viser, at Allerød Kommune ligger lavt i Danmark, når kommunerne sammenlignes på udgifter til ældre, dagtilbud og skoler, fastslås det i pressemeddelelsen.

'En del er demografisk og socialt bestemt, da Allerød bl.a. har mange sunde og raske ældre og få borgere med sociale problemer. Der er dog også en del som ikke kan forklares af udefrakommende faktorer og som skyldes at pengene anvendes på andre formål i Allerød Kommune,' påpeges det.

“Allerød Kommune er en lille kommune, og det er fordyrende. Til gengæld er vi en kommune med høje skatteindtægter og færre sociale udgifter end gennemsnittet, så alt andet lige – og også når vi ser bort fra udligningen – bør vi være en af de kommuner i landet, der kan bruge flest penge på kernevelfærd. Vi skal have bedre styr på økonomistyringen, da de ikke er en varig løsning at under forbruge i forhold til budgettet. Derudover er en skattestigning heller ikke er en mulighed, hvis vi fremover fortsat skal tiltrække tilflyttere. I Venstre mener vi derfor, at vi skal tænke nyt og løbende udvikle kommunen. Vi skal blive meget bedre til at lære af de dygtigste kommuner og af det private erhvervsliv, for på den måde, at kunne prioritere penge fra struktur og administration til varme hænder og undervisning,” siger Karsten Längerich.

Publiceret: 15. November 2017 09:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Allerød Nyt

Valget netop nu