Foto: Michael Braunstein
Foto: Michael Braunstein
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Se billederne: Første skoledag i høj sol

Solen skinnede lystigt - og om kap med mange forventningsfulde ansigter - da det 14. august var første skoledag i Allerød Kommune.

På Lillevang Skole var det første dag med indskoling på afdeling Skovvang og udskoling på afdeling Lillerød.

Fire 1. klasser startede på Skovvang, hvoraf de to var sidste skoleårs børnehaveklasser fra Lillerød.

Dagen for 1. klasserne begyndte med tale af skoleleder Mads Ingvardsen i skolegården, hvorefter klasserne gik sammen med forældrene til klasseværelserne, der var pyntet op til den store dag.

Billedet er fra 1.a, hvor eleverne blev budt velkommen med en flagsmykket flødebolle og store smil fra lærerne. Efter fotografering blev der sagt farvel til forældrene - og så blev der taget hul på den første skoledag.

Tirsdag starter fire børnehaveklasser på Skovvang.

Publiceret: 14. August 2017 10:50

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere