Foto fra filmen.
Foto fra filmen.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Snemanden i Allerød Bio

'The Snowman' kan ses fra 23. oktober

Da Harry Hole vender tilbage til politigården i Oslo med endnu en omgang tømmermænd, venter der ham et overraskende brev; en personlig hilsen om et bebudet mord – signeret med tegningen af en snemand.

Da han på en opgave med den unge Katrine Bratt på gerningsstedet støder på netop en snemand, bliver han klar over, at han har fået en udfordring direkte fra en seriemorder, der nu står bag det ene bestialske mord i Oslo efter det andet. Men ikke nok med det: Inden for sine egne rækker opdager han, at Katrine, der er forflyttet fra Bergen, har en særlig interesse i sagen om snemanden – på grund af en lignende sag for flere år siden i sin hjemby.

Og mens Harry og Katrine tilsyneladende bliver trukket rundt ved næsen af den udspekulerede morder, må politiet gå på listefødder for ikke at skabe panik og skandale, så Oslos muligheder for at blive værtsby for verdensmesterskaberne skal komme i fare. Og det bliver ved med at sne ...

Svenske Tomas Alfredson har kastet sig over Jo Nesbøs succesroman 'Snemanden', den syvende thriller i serien om Harry Hole, og optaget den internationale film on location i Norge. Som den alkoholiserede strømer ses Michael Fassbender, mens Rebecca Ferguson og Charlotte Gainsbourg er kvinderne i hans liv. På rollelisten finder man endvidere Chloë Sevigny, Val Kilmer, J.K. Simmons, Toby Jones og dansk-svenske David Dencik.

Filmen kan ses fra 23. oktober i Allerød Bio.

Publiceret: 22. Oktober 2017 11:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt