Medlem af Handicaprådet, Martin Wolffbrandt (Konservative), prismodtager Søren Holmgren, formand for Handicaprådet, Finn Petersen, og borgmester Jørgen Johansen ved prisoverrækkelsen. Foto: Michael Braunstein
Medlem af Handicaprådet, Martin Wolffbrandt (Konservative), prismodtager Søren Holmgren, formand for Handicaprådet, Finn Petersen, og borgmester Jørgen Johansen ved prisoverrækkelsen. Foto: Michael Braunstein
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Søren Holmgren fik Handicapprisen 2017

"Med sin indsats og vilje har Søren Holmgren bevist, at man kan nå sine mål," sagde formanden for Handicaprådet i Allerød, Finn Petersen, ved overrækkelsen

Af Michael Braunstein

Allerød Kommunes Handicappris 2017 blev onsdag 6. december på Allerød Rådhus overrakt til Søren Holmgren.

Bag beslutningen står Handicaprådet i Allerød Kommune, og ved overrækkelsen sagde formanden, Finn Petersen:

"Søren Holmgren har en holdning til, at alt her i livet kan opnås, hvis bare man vil og ikke lader sig begrænse. Dette til trods for, at han i en ret tidlig alder fik konstateret en øjensygdom, som ville gøre ham blind."

"Søren Holmgren driver i dag en succesfuld foredrags- og kursusvirksomhed, som hjælper blandt andre organisationer, ledere og foreninger til at øge motivationen, højne arbejdsglæden og skabe bedre resultater."

"Med sin indsats og vilje har Søren Holmgren bevist, at man kan nå sine mål og dette oven i købet med stor succes. Han er dermed, både i person og i sit virke, en stor inspiration for ligesindede."

Finn Petersen påpegede, at Søren Holmgren har vist vejen for mange mennesker.

"Ikke kun mennesker med fysiske eller mentale udfordringer, men også alle os andre, der lever et ganske almindeligt liv," sagde Finn Petersen og tilføjede:

"Allerød Kommunes Handicapråd vil med Handicapprisen påskønne Søren Holmgrens store indsats og ihærdige gå-på-mod, som vi alle kan lære og lade os inspirere af."

Også borgmester Jørgen Johansen talte ved prisoverrækkelsen. Se video på Allerød Nyts Facebook-side.

Søren Holmgren, der bor i Lynge, er dobbelt olympisk guldvinder fra Sydney 2000 og Athen 2004 i goalball. Han er uddannet computer engineer og har arbejdet med IT-udvikling i 18 år. Han har arbejdet med undervisning i otte år, med ledelse i 10 år og med salg i seks år. Han er uddannet sælger fra IBM Global Sales School og har vundet fornemme priser for sine fremragende resultater både nationalt og internationalt.

I dag er Søren Holmgren, udover at være en succesrig foredragsholder og forfatter, også meget aktiv som mentor i rollemodel-programmer bl.a. for blinde børn og unge, han er mentaltræner i håndboldklubben Ajax København og for flere unge sportstalenter.

Læs mere om Søren Holmgren: www.itoi.dk

Publiceret: 06. December 2017 18:04

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Allerød Nyt

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt