Seje løbere indtog Nordskoven

Nordskoven ved Jægerspris dannede søndag rammen om orienteringsløbernes hårdeste disciplin: DM på den ultralange distance, der for kvinderne var op til 17 km. og for mænd ti kilometer mere.

Allerød Orienteringsklub var arrangør, og med et fint dække af anemoner i skovbunden kunne orienteringsløbere fra hele Danmark nyde foråret.

Godt og vel 50 klubmedlemmer var i aktion på dagen. Charlotte Bergmann og Camilla Bergmann var stævneledere, mens Erik Sørensen stod for banelægningen, som fik stor ros blandt løbets deltagere.

460 løbere var tilmeldt i forvejen og 37 løbere tilmeldte sig en 'Åben bane' på dagen.

Rasmus Djurhuus, OK Pan Århus, slog til med et noget nær perfekt løb, da han vandt sit syvende DM på den ultralange distance. Hos kvinderne sejrede verdensmesteren Maja Alm, HTF, i D21 og vandt dermed sit tredie Ultralang-guld på stribe.

Allerød-løbere gjorde det godt

Arrangørklubbens ungdomsløbere havde alle gode løb og kunne blande sig i toppen. I mesterskabets yngste pigeklasse D12 fik Signe Westen Rasmussen en flot 8.plads, mens klubkammeraten Cecilie Broman placerede sig som nummer 5. Frida Kärner Grooss fik en flot sølvmedalje i samme aldersklasse. Storesøster Hedda Kärner Grooss kom også på præmieskamlen, og fik en bronzemedalje om halsen i D14.

Hos de yngste drenge blev Johannes Marager dansk mester i H12. 2 minutter og 44 sekunder efter kom klubkammeraten Mads Christian Maarup i mål, hvilket rakte til en bronzemedalje. Erik Grønborg Nielsen løb i mål som nummer 10 i samme aldersgruppe. I H14 blev Asmus Fundal flot nummer 12. Theis Munktved kom i mål som nummer 6 i H16, mens klubkammeraten og træningsmakkeren Oscar Broman Jensen løb sig til en bronzemedalje i samme aldersklasse. Hans Grønborg Nielsen klarede sig flot med en 15. plads i H16.

Allerød OK's dygtige juniorløbere, Lasse August Helweg, Mikkel Meldgaard og Emil Olander Lorenz leverede alle tre gode stabile resultater i den hårde junioreliteklasse. Stefan Frands Petersen løb over alt forventning og overraskede med en flot sølvmedalje i herreeliteklassen.

Læs mere om løbet på www.dmultralang2018.alleok.dk

Ved første bip-lyd fik løberne lov til at tage et kort over ruten. Og derpå gik det med hovedet begravet i kortet afsted mod første post.

Ved første bip-lyd fik løberne lov til at tage et kort over ruten. Og derpå gik det med hovedet begravet i kortet afsted mod første post.

Lyden af hurtige fødder og knækkende kviste blandede sig med lyden af skud fra det militære øvelsesterræn i Jægerspris-området.

Lyden af hurtige fødder og knækkende kviste blandede sig med lyden af skud fra det militære øvelsesterræn i Jægerspris-området.

Orienteringsløb handler ikke kun om at løbe hurtigt. Det, man vinder på gode ben, kan hurtigt tabes, hvis ikke man kan holde kursen.

Orienteringsløb handler ikke kun om at løbe hurtigt. Det, man vinder på gode ben, kan hurtigt tabes, hvis ikke man kan holde kursen.

Løber-ur, kompas, kortholder og fingerchip til aflæsning ved posterne. Orienteringsløb kræver ikke bare gode ben, men også masser af “håndarbejde.”

Løber-ur, kompas, kortholder og fingerchip til aflæsning ved posterne. Orienteringsløb kræver ikke bare gode ben, men også masser af “håndarbejde.”

Hos de yngste drenge blev Johannes Marager dansk mester i H12. 2 minutter og 44 sekunder efter kom klubkammeraten Mads Christian Maarup i mål, hvilket rakte til en bronzemedalje. Foto: Allerød Orienteringsklub

Publiceret 23 April 2018 12:55

Allerød Nyt nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Allerød Nyt
SENESTE TV