København vandt Lynge Open

København (KPK) tog i den grad sejren ved Lynge Open 2018: To KPK-doubler stillede op og vandt henholdsvis første- og andenpladsen.

Holbæk PK sikrede sig trediepladsen, mens fjerdepladsen gik til Hvidovre PK.

Bedste Lynge-double på dagen blev nummer syv.

Turneringen forløb i den sædvanlige hyggelige atmosfære, selv da kampuret kortvarigt måtte sættes i stå og alle måtte søge ly for regn, lyn og torden, var der godt humør og ingen sure miner.

56 spillere fra 15 forskellige sjællandske klubber deltog, og også en double fra Sverige havde fundet vej til Lynge Open.

Frivillige Lynge-spillere havde stablet arrangementet på benene i samarbejde med Dansk Pétanque Forbund.

Det var den sidste store sportsbegivenhed på den gamle idrætsplads i Lynge.

Publiceret 23 May 2018 04:30

Allerød Nyt nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Allerød Nyt
SENESTE TV