Sammenholdet og fællesskabet er stort hos LUI, der ved Vildbjerg Cup er kendt for 'den røde mur' af heppere på sidelinjen til enhver kamp.

Sammenholdet og fællesskabet er stort hos LUI, der ved Vildbjerg Cup er kendt for 'den røde mur' af heppere på sidelinjen til enhver kamp. Foto: Margit Friis

Se billeder og video: LUI satte aftryk på årets Vildbjerg Cup

Endnu en gang har LUI Fodbold været med til Vildbjerg Cup - og helt som traditionen foreskriver satte klubben et markant aftryk

Af
Helene Holm Stolle

Igen i år drog en stor del af Lynge mod den jyske hede for at deltage i den årlige Vildbjerg Cup, der er en af Europas største fodboldturneringer for ungdomshold. Sidste år deltog ialt 708 hold bestående af godt 10.000 spillere i alderen 7 til 17 år, ledere og trænere, ligsom 9.000 forældre og søskende var indkvarteret på turneringens campingpladser. I år havde Vildbjerg Cup 40 års jubilæum, og det gjorde hverken deltagelsen eller opbakningen mindre.

Fra LUI deltog 91 fodboldspillere og deres familier, og helt ligesom det plejer, så fyldte LUI-folkene godt i landskabet med en lejr på 66 telte og campingvogne - alle markeret med klubbens flag.

Glæde, respekt, tryghed, udvikling og sammenhold er de fem værdier i LUI, og ved Vildbjerg Cup træder de tydeligt frem - ikke mindst sammenholdet, da alle bakker alle op ved kampene uanset, om det er en U10 kamp eller en U-18 kamp.

"Som altid har det været en fornøjelse at deltage på Vildbjerg Cup. Lyngelejren emmer af fællesskab og glæde på tværs af holdene, og stævnet er helt i top.", fortæller Brian Rømer fra LUI, der fortsætter:

"Igen i år gjorde LUI sig positivt bemærket med den fantastiske opbakning fra forældre og søskende. Til alle kampe kunne man se 'den røde mur', som LUI-tilskuerne blev kladt, når de fyldte hele langsiden med flag, heppen, kampsange og ikke mindst klubbens maskot Øffe, der altid vækker stor glæde hos de små".

Fra U10-U18

De mange spillere fra LUI var spredt godt ud over alle aldre. Klubben kunne nemlig stille med holde U10 drenge til U18 piger.

U10 havde to hold med. Det ene nåede 1/8 delsfinalen i A-slutspillet, mens det andet nåede semifinalen i Dominus Cup.

U-11 nåede 1/8 delsfinalen i Dominus Cup, mens U-12 blev flotte puljevindere men røg ud i 1/8 finalen i A slutspillet. U-13 nåede kvart finalen i A slutspillet.

U-15 stillede med to hold, som nåede henholdsvis kvartfinalen i A- lutspillet og semifinalen i Dominus Cup.

U-18 pigerne kæmpede en brav kamp mod spillere en til to årgange ældre, men de tabte desværre alt men uden store nederlag.

Publiceret 07 August 2018 00:00

SENESTE TV