Allerød U10 Piger vandt Micro Cup 2018

sport Seks piger fra Allerød FK var taget til Micro Cup i Herlev med det klare mål, at de skulle vinde turneringen og dermed få en pokal med hjem til pokalskabet i klubhuset.

De vidste, at der ikke var plads til nogen nederlag, hvis det skulle lykkes. Det begyndte også fint med en sejr på 3-0 over værtsklubben fra B1973. Den anden kamp begyndte også fint, hvor AFK-holdet kom foran 1-0, men i kampens sidste minut udlignede Sengeløse til 1-1 på deres eneste skud inden for målrammen.

Nu skulle resten af kampene vindes og gerne stort. Det blev de så også med 5-0 og 4-0 over FA2000 og FC Bella, og så var pokalen i hus. Den var velfortjent i en række kampe, hvor pigerne havde spillet flot sammen, og alle havde scoret mål.

Doneret til pokalskabet

Pigerne var da også lykkelige for deres pokal og deres medaljer, selv om de ville ønske, at der havde været en pokal til dem hver især.

Dog var denne pokal meget større og de blev enige om, at de altid kunne komme forbi pokalskabet og nyde synet af deres første pokal, som de har doneret til klubben.

jesl

Publiceret 13 September 2018 10:52

SENESTE TV