LUI Fodbolds maskot Øffe har lagt navn til klubbens nyeste tiltag 'Mini-Øfferne'

LUI Fodbolds maskot Øffe har lagt navn til klubbens nyeste tiltag 'Mini-Øfferne'

Fodbold for de yngste

leg Nu kan de helt unge også komme til at spille fodbold. Som noget helt nyt starter LUI Fodbold nemlig et hold for de 2-5-årige. 'Mini Øfferne' er for alle børn, som er til sjov, bold og bevægelse. Holdet er en god blanding af leg med og uden bold, så der kræves ikke særlige forudsætninger for at deltage.

Træningen indeholder øvelser og lege, der er tilpasset børnenes alder.

Initiativ

Det er de lokale ildsjæle, Nina Plenge Jakobsen og June Hummelshøj Bjerg, som er initiativtagere til holdet.

"I LUI Fodbold får vi ofte henvendelser fra forældre, som spørger, hvornår deres børn kan starte til fodbold. Og de bliver ofte skuffet, når vi tidligere har måttet sige, at man skal være fem år. Det har vi gjort noget ved nu, og vi er meget glade for at kunne tilbyde dette hold for de 2-5-årige," siger Nina Plenge Jakobsen.

June Hummelshøj Bjerg supplerer:

"Og alle børn i den aldersgruppe er velkommen. Eneste krav er at man har en forældre med, som kan understøtte barnet i de forskellige øvelser."

Holdet starter lørdag 27. oktober kl. 9-10 i Lynge Hal 1.

-vik

Publiceret 05 October 2018 05:30

SENESTE TV