Alle kan via en ny sponsoraftale være med til at støtte Sigma Swim Allerød. Pressefoto

Alle kan via en ny sponsoraftale være med til at støtte Sigma Swim Allerød. Pressefoto

Sigma Swim Allerød: Ny sponsoraftale skal komme alle til gode

Svømmeklubben har lavet aftale med energiselskab

svømning I første weekend i oktober lykkedes det Sigma Swim Allerød at høste mange medaljer til Østdanske mesterskaber, og nu har svømmeklubben også sikret sig en ny sponsoraftale, nemlig med energiselskabet OK.

"Med aftalen kan vi lave flere aktiviteter, købe nyt udstyr og give vores trænere mere uddannelse, så vi hele tiden bliver dygtigere," siger Louise Krag Andersen, der er bestyrelsesformand i Sigma Swim Allerød, i en pressemeddelelse.

Aftalen betyder, at man kan støtte svømmeklubben med fem øre for hver liter, der tankes hos OK. Det koster ikke ekstra at tanke, da det er OK og energiselskabets forhandlere, som betaler støtten. Man skal bare huske at melde sit OK Benzinkort til Sigma Swim Allerøds sponsoraftale.

Klubben får fem øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK, og yderligere fem øre pr. liter, hvis man også har mobiltelefoni hos selskabet.

En klub for alle

Sigma Swim Allerød har alt fra svømmeskole for børn helt ned til to års alderen, lukkede hold for børn med særlige behov, handicapsvømning, voksenhold, talenter og elitesvømmere, der har flere både DM-, EM- og OL-medaljer hængende i skabet.

"Vi er en klub for alle, hvor det skal være sjovt at svømme," lyder det fra bestyrelsesformanden, som forsikrer, at den nye sponsoraftale vil komme de cirka 1200 medlemmer til gode.

"Vores motto er svømning for alle - og det skal fordelingen af indtægten fra aftalen også afspejle. Det er vigtigt for os at være en rummelig klub, hvor man kan være med på alle niveauer. Det koster at have elitesvømmere og udvikle talenter, men det arbejde må ikke blive på bekostning af vores andre svømmehold," siger Louise Krag Andersen.

En af de største svømmere, som har haft sin daglige gang i Sigma Swim Allerød, er den tidligere professionelle svømmer Lotte Friis.

mik.

Publiceret 24 October 2018 09:41

SENESTE TV