Isabel Vang Hvidtved triumferede ved 1. afdeling af Baltic Cup. Privatfoto

Isabel Vang Hvidtved triumferede ved 1. afdeling af Baltic Cup. Privatfoto

Isabel blev grand prix-vinder i Baltic Cup

Fornem indsats af rytteren fra Damgaard Stald & Springcenter i Allerød

ridning Ved 1. afdeling af den internationale Baltic Cup i springridning i Herlufmagle vandt Isabel Vang Hvitved CSIP Grand Prix.

Baltic Cup forløber over tre dage og afsluttes med Grand Prix. Stævnet er det største af sin slags i Norden og tiltrækker de bedste ryttere. De næste fire afdelinger holdes rundt om i Norden.

Isabel Vang Hvitved fra Damgaard Stald & Springcenter i Allerød var flyvende på begge sine ponyer, fremgår det af en pressemeddelelse.

Isabel vandt en mindre klasse på ponyen 'Jack The lad' fredag 18. januar og var derefter klar til at springe nationsspringning med fire andre danske udtagede ryttere om lørdagen. Her vandt Danmark med Isabel med kun 1 fejl over Sverige og Danmarks 2. hold. Individuelt blev Isabel samlet nr. 3 i nationsspringningen.

Søndagens store og prestigefyldte GrandPrix forløb planmæssigt for Isabel i hovedrunden med nul fejl. Da alle 30 ryttere havde redet, var der kun fire ryttere med nul fejl, og Isabel skulle ride som den sidste i kampen om sejren.

Danske Freja Strandby Møller startede med en flot nulrunde og en hurtig tid på 36,96 sek. Det samme gjorde svenskeren Wilma Hallberg i tiden 41,23 sek. Danskeren Linea ilsøe Madsen fik desværre en bom og fire fejl. Så var det Isabels tur, og hun klarede runden med nul fejl på 'Jack The Lad' i tiden 36,27 sek, hvilket gjorde hende til grand prix-vinder i Baltic Cup.

Isabels store mål er igen i år at ride Nordisk Mesterskab, som hun vandt i 2018, ligesom hun satser på at komme til Europamesterskabet i Polen til august.

Det næste store stævne for Isabel er DM indendørs i marts måned.

mik.

Publiceret 22 January 2019 08:30