LB's første kamp i liga kval-spillet finder sted 11. februar på hjemmebane mod Odense BK. Foto: Birgitte Thaysen

LB's første kamp i liga kval-spillet finder sted 11. februar på hjemmebane mod Odense BK. Foto: Birgitte Thaysen

LB i liga kval'en for andet år i træk

Klubben skal spille med om oprykning til landets bedste række

badminton Lillerød Badmintonklub (LB) gik ubesejret gennem samtlige syv kampe i 1. divisions grundspil, og det resulterede i en flot 2. plads efter Langhøj.

Resultatet betyder, at LB for andet år i træk skal spille med om oprykning til landets bedste række, badmintonligaen fra næste sæson.

LB lægger ud med sin første kamp på hjemmebane mandag 11. februar, hvor Odense BK kommer på besøg. De to hold mødtes også i sidste sæsons slutspil med gæsterne som sejrherrer, så LB har revanche til gode.

Det er der også en god mulighed for denne gang, dels fordi Odense på grund af spillerafgang er svækket i forhold til sidste sæson, mens LB på sin side har fået tilgang, som øger holdets chancer for at spille lige op med de bedste hold, påpeger LB i en pressemeddelelse.

Slutspillet byder ud over Odense på møder med Højbjerg ude 18. februar, Værløse ude og Gentofte hjemme i marts og Langhøj hjemme i april. De to bedste efter fem kampe kvalificerer sig til ligaen i næste sæson.

Kampen i Lillerødhallen begynder kl. 19.00, og der er gratis adgang.

mik.

Publiceret 04 February 2019 10:23