Astrid Mulipola vandt guld i 50 bryst samt sølv i 100 bryst og 50 ryg. Foto: Sigma Swim

Astrid Mulipola vandt guld i 50 bryst samt sølv i 100 bryst og 50 ryg. Foto: Sigma Swim

Flot DM af Sigma Swim

Det blev tre dage med fantastisk svømning ved årets Danmarksmesterskab for årgangssvømmerne

svømning Konkurrencesvømmerne i Sigma Swim årgang 2005/2006 piger og 2004/2005 drenge sikrede sig hele 14 medaljer ved årets Danmarksmesterskab for årgangssvømmere på kortbane.

Hele 23 svømmere havde kvalificeret sig til at deltage i det stærke felt, og det blev ikke blot til mange flotte medaljer, men fem dygtige svømmere vandt også eftertragtede kategoripokaler - udover rigtigt mange personlige rekorder. Alt i alt blev der konkurreret i 28 løb og seks holdkapper.

I de individuelle konkurrencer svømmede Astrid Mulipola sig til tops og vandt guld i 50 bryst. Hun fik også sølv i 100 bryst og 50 ryg. Tobias Rosengård vandt flest individuelle medaljer, nemlig fire: Sølv i 200 bryst og 400 medley samt bronze i 200 medley og 100 bryst.

Alexander Vergereau fik sølv i 200 ryg og bronze i 100 ryg. Agnete Boelt fik bronze i 100 ryg, Andrea Lindberg Vedøe bronze i 200 fri og Sebastian Sand Gottlieb bronze i 200 fri.

Under holdkapperne blev det kæmpet hårdt, og Sigmas drenge svømmede sig til en fornem sølvmedalje i 4 x 100m fri med Alexander Vergereau, Mads Liechi, William Ølshøj og Sebastian Sand Gottlieb. Drengene fik også en bronze til 4 x 50 medley i et meget tæt løb. Her var det Alexander Vergereau, Sebastian Sand Gottlieb, Willian Ølshøj og Jonathan Beck, der var på holdet.

Ved kåringen af kategorimestre - bedste svømmer indenfor den samme kategori - fik Sigma hele fem flotte pokaler med hjem. Vinderne var Agnete Boelt som fik sølv i disciplinen ryg, Astrid Mulipola med bronze i bryst, Andrea Lindberg Vedøe med bronze i fri, Tobias Rosengård med bronze i bryst og Alexander Vergereau der fik bronze i ryg.

mik.

Tobias Rosengård vandt flest individuelle medaljer, nemlig fire: Sølv i 200 bryst og 400 medley samt bronze i 200 medley og 100 bryst. Foto: Sigma Swim

Tobias Rosengård vandt flest individuelle medaljer, nemlig fire: Sølv i 200 bryst og 400 medley samt bronze i 200 medley og 100 bryst. Foto: Sigma Swim

Publiceret 15 February 2019 12:45