Sølvvinderne ved finalestævnet for Danmarks fire bedste futsal-hold. Øverst fra venstre Ida Sand Hebin, Sille Vestergaard Jørgensen, Sofie Rytter Nørgaard, Pernille Marie Starup, Allan Kiowsky, træner. Nederst fra venstre: Katrine Folke Andersen, Trud Kindt Jørgensen, Maria Nord, Frida Godt - Hansen, Sofie Folke Andersen

Allerøds U18-piger blandt de to bedste futsal-hold i Danmark

AFK var i finalen, da Danmarks bedste futsal-mandskab skulle kåres

futsal Allerød FK's U18-piger er kommet på DBU's landkort, når det gælder futsal: Efter sølv ved Sjællandmesterskaberne spillede det unge hold fra Allerød sig i finalen, da Danmarks bedste futsal-mandskab skulle kåres ved DBU's finalestævne på Fyn.

I finalen måtte AFK dog overgive sig til Viborg.

Ved finalestævnet mødtes Danmarks fire bedste futsall-hold i kvinderækkerne. Som nummer to på Sjælland skulle Allerød møde nummer et fra Jylland/Fyn i sin semifinale, nemlig Team 10.

Det blev en særdeles nervepirrende semifinale, som Allerød lidt overraskende dominerede. Den ordinære kamp endte 1-1, og herefter gik kampen over i forlænget spilletid på 2 x 5 minutter. AFK fik igen lagt et godt pres, og i de sidste minutter lavede AFK det forløsende mål, som gav en plads i finalen.

Finalemodstanderen Viborg viste sig at være endog meget skarp. AFK tabte finalen 6-2 i en kamp. AFK konstaterer i en pressemeddelelse:

'Ingen tvivl om at Viborg var rækkens klart bedste hold, men heller ingen tvivl om, at Allerød Fodbold Klub i år er kommet på DBU's landkort i futsal på kvindesiden med U18-holdets placering i DM, flot placering til kvindesenior i den bedste Sjællandske række samt plads i finalerunderne på Sjælland for både U15 og U16 - U15 blev endda vundet af Allerød med et rent U14-hold.'

mik.

Publiceret 14 March 2019 07:15