Eva Rosted jubler over sin velfortjente guldmedalje i Abu Dhabi. Foto: Sigma Swim på Facebook

Eva Rosted jubler over sin velfortjente guldmedalje i Abu Dhabi. Foto: Sigma Swim på Facebook

Triumf: Eva svømmede sig til guld i Abu Dhabi

Eva Rosted fra Sigma Swim vandt i overlegen stil ved Special Olympic World Summer Games

Af
Michael Braunstein

guld Guld i overlegen stil på distancen 200 meter ryg. Dét er, hvad Eva Rosted fra Sigma Swim netop har præsteret ved Special Olympic World Summer Games i Abu Dhabi.

19-årige Eva Rosted er til Special Olympic World Summer Games med landsholdet for udviklingshæmmede, og med er også Sigma Swim-træner Asbjørn Kruuse.

Eva Rosted er sammen med fem andre svømmere udtaget til at repræsentere Danmark. Hun har Downs Syndrom og går til daglig på efterskole i Haslev, hvor hun træner svømning hver dag. Når Eva er hjemme i weekenden træner hun i sin klub Sigma Swim Allerød.

Special Olympics World Summer Summer Games er de olympiske lege for udviklingshæmmede og er verdens største idrætsbegivenhed i 2019. Svømning er repræsenteret sammen med 23 andre idrætsgrene. Legene holdes hvert fjerde år.

Publiceret 19 March 2019 09:44