Søren Freund i aktion for AFK i opgøret mod LSF. Søren Freund bragte Allerød foran 1-0 på hovedstød. Foto: Rune Arn Nielsen

Søren Freund i aktion for AFK i opgøret mod LSF. Søren Freund bragte Allerød foran 1-0 på hovedstød. Foto: Rune Arn Nielsen

Allerød FK fik point mod LSF

Gæsterne i Allerød Idrætspark udlignede to gange

Allerød FK og LSF (Ledøje-Smørum) krydsede 13. april klinger i 18. runde i Danmarksserien. Allerød mødte frem til kampen med et tungt 1-4-nederlag til Fremad Valby, mens gæsterne i Allerød Idrætspark også tabte deres kamp i sidste spillerunde.

Første halvleg var helt lige, både i spillet og på scoringstavlen, der først kom i brug efter pausen.

Stadionuret havde knapt rundet to minutter før Søren Freund fik bolden over stregen med et præcist hovedstød efter hjørnespark fra Sebastian Pitzner-Schmidt. Sidstnævnte, der i øvrigt er topscorer i sæsonen for AFK, kom igen i en hovedrollen senere i kampen. Desværre for ham og holdkammeraterne var det for et selvmål, der bragte scoren på 1-1.

Dino Karjasevic drev flere gange gæk med modstandernes forsvar, og midtvejs i halvlegen kunne udeholdet ikke længere holde stand, og AFK kom på 2-1 efter en fornem solotur. Igen fik LSF udlignet, denne gang på et hovedstød efter et frispark.

AFK jagtede endnu en scoring, men den kom ikke i hus, og holdene gik fra banen med slutresultatet 2-2.

I tabellen er AFK nu på 7. pladsen med 19 point, LSF er nummer 5 med 26 point.

AFK spiller hjemme igen lørdag 20. april, hvor 6. placerede Union kommer på besøg. Kampen fløjtes igang kl. 13.00.

Danmarksserien pulje 2

Allerød Fodbold Klub–LSF 2-2 (0-0)

Tilskuere: 150

Mål:

46. 1-0 Søren Freund

72. 1-1 Sebastian Pitzner-Schmidt, selvmål

77. 2-1 Dino Karjasevic

82. 2-2 Mathias Gransee

Gule kort:

AFK 1, Peter Frimand Rasmussen

LSF 2

Røde kort:

Ingen

Publiceret 15 April 2019 10:44