Isabel Vang Hvitved har påny gang i en spændende sæson, hvor hun igen igen stiler mod NM og EM senere på året. Privatfoto

Isabel Vang Hvitved har påny gang i en spændende sæson, hvor hun igen igen stiler mod NM og EM senere på året. Privatfoto

Isabel Vang Hvitved fortsætter sin sejrsrække

Næste store udfordring er Baltic Cup

ridning Allerød-rytteren Isabel Vang Hvitved fra Damgaard Stald og Springcenter har deltaget i to internationale stævner i Belgien, med mange store navne.

I Opglabbeek var hun den ene af to danske landsholds ponyryttere, som var udtaget til nationsspringning. Isabel Vang Hvitved sprang på Strattonstown Nearly Gone og fik en placering som nr. 7 i denne klasse.

Dagen efter i 130 cm vandt Isabel Vang Hvitved med samme pony og blev nr. 3 med en anden pony - Kalypso Skovgaard - i et meget stærkt felt af irlændere, englændere, hollændere og franskmænd. Sidste dag startede Isabel Vang Hvitved i en 120 cm-klasse på Jack the Lad og vandt endnu engang.

I Lier-Azelhof blev Isabel Vang Hvitved alle dage placeret, idet de fleste klasser havde mellem 50-100 deltagere. Hun vandt igen en klasse på Jack The Lad.

I grand prix sprang Isabel Vang Hvitved på Kalypso Skovgaard i hovedrunden, og hun var blandt 11 ryttere, der skulle springe om sejren til sidst. Det blev til et enkelt nedslag og en flot 8. plads.

Næste store udfordring finder sted i Fredensborg, hvor hele den nordiske elite mødes til 2. afdeling af Baltic Cup på Capa City. Isabel Vang Hvitved fører den nordiske turnering, og der vil samlet være cirka 350 heste til start.

mik.

Publiceret 17 April 2019 07:15