Alberte Hallberg Thuesen fra Mølleåens Golf Klub er sammen med pige-landsholdet blevet Europamester i golf. Foto: Mølleåens Golf Klub

Alberte Hallberg Thuesen fra Mølleåens Golf Klub er sammen med pige-landsholdet blevet Europamester i golf. Foto: Mølleåens Golf Klub

Alberte fra Mølleåens Golf Klub i historisk triumf: Europamester

Sammen med pige-landsholdet har 18-årige Alberte Hallberg Thuesen vundet EM - og det er første gang nogensinde for et dansk pigelandshold

Af
Michael Braunstein

golf 18-årige Alberte Hallberg Thuesen fra Mølleåens Golf Klub er sammen med pige-landsholdet blevet Europamester i golf. Det er første gang nogensinde, at et dansk pigelandshold vinder EM.

Alberte er 18 år og har spillet golf i Mølleåen siden hun var 11 år gammel. Igennem de sidste år har Alberte været igennem en rivende udvikling, som i første omgange resulterede i en udtagelse til talenttruppen, og siden er hun blevet en vigtig spiller på pige-landsholdet, oplyser klubben.

"Det er fuldstændig fantastisk. Tingene gik bare op i en højere enhed. Sammenholdet har været afgørende, og vi havde allerede inden EM lagt en god strategi for, hvordan vi ville være som hold," siger Anders Danielsen, landstræner for pigerne, til danskgolfunion.dk.

I knockoutrunderne gjorde Danmark det af med først Tjekkiet og siden Tyskland. I finalen ventede værterne fra Spanien, og dem slog de danske piger med 4-3.

Foruden Alberte består guldholdet af Anne Norman fra Rungsted Golfklub, Natacha Husted fra Smørum Golfklub, Amalie Leth-Nissen og Cecilie Leth-Nissen fra Hjortespring Golfklub og Olivia Grønborg fra Helsingør Golf Club.

Publiceret 16 July 2019 13:30