Fra højre Mikkel Brunstedt Nørgaard, Noah Hoffmann og Thomas Steinthal vandt bronze på stafetten i herre junior-klassen, da der var VM i orienteringsløb på mountainbike. Privatfoto

Fra højre Mikkel Brunstedt Nørgaard, Noah Hoffmann og Thomas Steinthal vandt bronze på stafetten i herre junior-klassen, da der var VM i orienteringsløb på mountainbike. Privatfoto

Mikkel fra Allerød vandt VM-bronze i MTB-Orientering

Medaljen kom i hus i stafetten i herre junior

mtbo Mikkel Brunstedt Nørgaard, som er vokset op i og fortsat bosat i Allerød, vandt bronze på stafetten i herre junior-klassen (18-20 år), da der var VM i orienteringsløb på mountainbike (MTB-Orientering) i skovene omkring Viborg.

Stafetten foregik i militære øvelsesterræner ved Finderup, og efter en uge med massiv regn var det en tung og hård omgang.

Det danske herre junior-hold bestod forud af Mikkel Brunstedt Nørgaard af Thomas Steinthal, Hillerød, og Noah Hoffmann, Hobro. De skulle hver ud på cirka 12 km., og de gav den fuld gas og holdt hovederne kolde uden alt for store fejl. Efter hver især at have været omkring 35 minutter i sadlen kunne de køre over målstregen til en velfortjent bronzemedalje, tæt efter Tjekkiet og Finland på henholdsvis 1. og 2. pladsen.

I løbet af ugen blev der også kørt sprint, mellemdistance, langdistance og massestart. Bortset fra ved massestarten bliver rytterne sendt afsted individuelt med et par minutters mellemrum, hvorefter de skal finde et antal poster i den rigtige rækkefølge hurtigst muligt.

På mellemdistancen tog Mikkel en flot 4. plads, og på de resterende distancer blev det - på grund af små fejl i orienteringen undervejs - til placeringer lige uden for top 10.

Mikkel har endnu to år tilbage i junior-klassen, så mon ikke der er udsigt til endnu flere topplaceringer de næste par år?

mik.

Publiceret 05 August 2019 09:33