AFK fik den bedst tænkelige start på den nye sæson med en sejr over Ledøje-Smørum. Temafoto

AFK fik den bedst tænkelige start på den nye sæson med en sejr over Ledøje-Smørum. Temafoto

Allerød FK sejrede i sæsonåbningen

Vandt 2-1 over Ledøje-Smørum med otte debutanter på holdet

fodbold Med hele otte debutanter på holdet lykkedes det Allerød FK at hive sejren i land i sæsonens første turneringskamp i Danmarksserien.

Lørdag 10. august spillede det ny-komponerede hold mod Ledøje-Smørum på udebane, og AFK kunne forlade banen med en sejr på 2-1 efter samme cifre ved pausebyttet.

Hjemmeholdet bragte sig foran tidligt i kampen, inden først Sebastian Lauridsen og siden Dino Karjasevic fik scoret for AFK. Efter kampen rettede kampens dommer den afgørende scoring til et selvmål.

Allerød FK fik med den hårdt tilkæmpede sejr dermed den bedst tænkelige start på den nye sæson. De mange nye spillere er kommet til klubben i sommerferien fra bl.a. Helsingør og HIK, og trænerduoen Dennis Foss og Kim Christensen glæder sig over træningsfremmødet fra de unge spillere.

Næste kamp for Allerøds vedkommende er hjemmekampen lørdag 17. august, hvor Køge Nord kommer på besøg. Kampen starter klokken 13.00.

FinnA

Kampfacts

Danmarksserien, pulje 1: LSF-AFK 1-2 (1-2).

  • Mål

14. 1-0 Emil Scott

22. 1-1 Sebastian Lauridsen

35. 1-2 Selvmål

  • Gule kort

LSF: 2

AFK: Dino Karjasevice, Faruk Göde, Marc Bredal

  • Røde kort

Ingen

Publiceret 12 August 2019 09:27