Trods en god start for AFK, blev det til nederlag mod Køge Nord FC i en begivenhedsrig kamp. Foto: Rune Arn Nielsen

Trods en god start for AFK, blev det til nederlag mod Køge Nord FC i en begivenhedsrig kamp. Foto: Rune Arn Nielsen

AFK-nederlag i begivenhedsrig kamp

Det blev til 2-3 mod Køge Nord. LUI tabte - BIF vandt

fodbold Lørdag 17. august tog AFK imod Køge Nord FC i anden runde i Danmarksserien - og måtte indkassere et nederlag på 2-3.

AFK mødte frem til kampen med en smal 2-1-sejr over LSF i sæsonåbningen, dagens modstandere lagde efter oprykning fra Sjællandsserien ud med en 2-0-sejr over Tårnby, efterfulgt af nederlag til Taastrup med de samme cifre.

Det blev en begivenhedsrig kamp med fem mål, tre gule kort og endnu en debutant på Allerød-holdet: I 2. halvleg afløste Michael Agunbiade nemlig anfører Mark Parrish.

Kampen startede ellers fint for hjemmeholdet, der kom foran 1-0 i det 26. minut, men med to mål lige før og lige efter pausen bragte Køge Nord sig foran 2-1. Midtvejs i 2. halvleg svigtede opdækningen totalt efter et frispark, og så var stillingen 1-3. AFK fik reduceret til 2-3-i overtiden.

LUI i serie 2 tabte 17. august 2-0 ude til Hillerød Fodbold, og i serie 3 bankede Blovstrød IF Farum BK med hele 4-0.

Finn A/mik

Publiceret 19 August 2019 09:34