Selma Nørby på podiets øverste trin med Karlslunde Tri's Filippa Jørgensen på andenpladsen efter finaleløbet i Fredericia. Pressefoto

Selma Nørby på podiets øverste trin med Karlslunde Tri's Filippa Jørgensen på andenpladsen efter finaleløbet i Fredericia. Pressefoto

SigmaTris Selma Nørby vandt samlet DM-serie

sport SigmaTri have fem atleter til start ved DM-seriens finaleløb i Fredericia 7. september, hvor Fredericias volde og indre by dannede rammer om et flot afviklet stævne med mange tilskuere, der heppede de unge triatleter rundt.

Da vandkvaliteten ikke i år tillod svømning i den gamle havn, blev de 375 m svømning ændret til 1,25 km løb. Derfor blev stævnet afviklet som 1,25 km løb – 11,4 km cykling – 2,5 km løb.

SigmaTriatleterne kom i mål med en spredning på mindre end to minutter. På dagen var Mathilde Friis Autzen med 38'04''’ den hurtigste af Sigmadeltagerne, mens Selma Nørby blev den bedst placerede i sin aldersklasse.

Selma Nørby, der i 2019 kørte sin første hele sæson, gjorde sig ekstra bemærket, da hun også vandt den samlede DM-serie i aldersklassen 12-13 år.

SigmaTri Allerød, der er afdelingen for SigmaTri's unge atleter, har i denne sensommer oplevet en stor interesse fra nye atleter, der trods den korte periode siden skolernes sommerferie allerede oplever stor fremgang i svømning og på løb, skriver klubben i en pressemeddelelse.

jesl

Publiceret 12 September 2019 05:30