Borgmester Jørgen Johansen - er særligt indbudt til at deltage i lørdagens debat om Lynges fremtid.
Borgmester Jørgen Johansen - er særligt indbudt til at deltage i lørdagens debat om Lynges fremtid.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Spotlys på Lynges udvikling

Både lørdag og søndag er der lokale debatter på Lynge Messen

“Vi vil gerne sætte spotlys på, hvordan Lynge kan udvikle sig, og vi ønsker at trykke politikerne på maven, når det gælder de konkrete emner, vi har udvalgt. Det kan handle om alt fra Gladgårdens fremtid til cykelstier til Hillerød. Vi håber på en bred og engageret debat, der gerne må fortsætte bagefter - også i de politiske partier - og alle er velkomne til at være med.”

Sådan siger formanden for Lynge Erhvervsforening, Nils Henrik Christiansen.

Det er Lynge Erhvervsforening, der arrangerer Lynge Messen 25. og 26. marts, og her vil der både lørdag og søndag være lokale debatter med deltagelse af politikere og andre interessenter.

Debatterne styres af Jørn Winther Jepsen og vil hver især være på 15-20 minutters varighed. De indbudte gæster vil svare på spørgsmål under debatterne. Man kan efterfølgende debattere videre med politikere og andre ved cafébordene foran scenen, ligesom mange partier og politikere vil være til stede i hallen. Der indrettes et særligt 'politiker-hjørne'.

Lørdag er overskrifterne for debatterne 'Lynges Fremtid' - her er borgmester Jørgen Johansen indbudt - og 'Offentlig transport til og fra Lynge', med formanden for Teknik- og Planudvalget, Jesper Hammer, som indbudt.

Der vil også være debat om cykelstier lørdag, ligeledes med formanden for Teknik- og Planudvalget, Jesper Hammer.

'Lynge Skole år 2024', 'Kultur, idræt og fritid' samt 'Rekreative områder/herlighedsværdier' er debat-overskrifterne søndag. Her er de indbudte henholdsvis formanden for Børn- og Skoleudvalget, Miki Dam Larsen, formanden for Kultur- og Idrætsudvalget, John Jensen, og Hans Philippsen, formand for Rådet for Bæredygtig Udvikling.

Publiceret: 17. Marts 2017 09:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt